Læringslys på Herstedlund Skole

Lighting Metropolis er et svensk-dansk samarbejdsprojekt med fokus på fremtidens belysning, lysdesign, byudvikling, innovation og nye informationsteknologier.


Læringslys på Herstedlund Skole - Albertslund Kommune

Ét af Albertslunds fem demonstrationsprojekter i Lighting Metropolis er på Herstedlund Skole, og er et samarbejde med Aalborg Universitet København og Zumtobel, og projekteres i 2017. Der forskes her i, hvordan et godt og kontrolleret lysmiljø i klasselokalerne kan bidrage til mindre støj og dermed understøtte læringen - samt være energioptimerende. Ved at inddrage den nyeste internationale viden på området, viden om brugen af de eksisterende klasselokaler og den nyeste teknologi indenfor intelligent belysning, udvikles et koncept som implementeres og testes i udvalgte klasselokaler på Herstedlund Skole.

Projektet skaber evidensbaseret viden på et højt niveau, og danner forbillede for nye og spændende læringsmiljøer i Danmark.